Synsprøve


Optometristen kan foretage flere former for synsundersøgelse. For at give et indblik i mulighederne, skal der i det følgende forklares lidt om de forskellige former

SYNSTEST Den mest enkle form for synsprøve er en almindelig test om øjnene kan præstere de synskrav der stilles i trafikken, på arbejde eller på mere specielle områder.

ELEKTRONISK SYNSTEST Denne prøve foretages ved hjælp af et avanceret automatisk REFRAKTOMETER. På ganske få minutter kan man således ved en objektiv test, afsløre synsfejl, samt anvise om en grundig synsprøve bør tilrådes.

SYNSPRØVE En synsprøve er en omfattende synsundersøgelse. Stærkt forenklet kan man sige, at optometristen - foruden forskellige objektive prøver - måler øjets optiske system. Derved konstaterer han afvigelser fra det normale, så som langsynethed, nærsynethed samt astigmatisme (bygningsfejl), og viser hvordan disse kan rettes. Viser der sig særlige synsmæssige problemer omkring synsfunktionerne, kan han udvide synsprøven med en synsanalyse.

SYNSANALYSE En synsanalyse er et omfattende analytisk undersøgelsesprogram, der på basis af en måling af synssystemets forskellige funktioner, får oplysninger om synets udvikling og indsigt i sammenhænge omkring synets mekanismer, samt mulighed for at anvise synsproblemers løsning.